• Generelt

Guide til opsætning af autoblacklisting


I inMobile finder du funktionen Blacklisting.

Blacklisting betyder, at når et nummer er en del af din blackliste, vil der ikke længere blive sendt beskeder til det pågældende nummer. Hverken ved hjælp af automations, integration eller SMS-til-lister fra denne konto.  

Sådan opsætter du autoblacklisting i inMobile
  1. Gå til tandhjulet i øverste, højre hjørne - vælg feltet "Konto".
  2. På din konto-side finder du menupunktet ”Autoblacklisting”.
  3. Sæt kryds i feltet ”Aktivér autoblacklisting”.
  4. Vælg det antal gange leveringen af en SMS må fejle, før et telefonnummer skal blacklistes.
  5. Du har nu aktiveret auto-blacklisting funktionen og skal ikke gøre mere.

 

Med vores autoblacklist funktion kan du spare dig selv for mange penge ved automatisk at blackliste de numre, hvor leveringen fejler igen og igen.

Når en levering fejler, kan der være flere årsager. Er telefonen, du forsøger at sende en besked til, ikke på nettet, vil teleoperatøren fortsat forsøge at levere SMS´en i op til 48 timer efter afsendelse. Lykkes det ikke, ændres status for beskeden til “fejlet”.

Sker det flere gange i træk, er der en overvejende sandsynlighed for, at nummeret ikke længere er i drift eller på anden vis er ugyldigt. I sådan et tilfælde er det bedst at få nummeret blacklistet.

Det er heldigvis let af opsætte autoblacklisting i inMobile, og du kan selv vælge, hvor mange gange leveringen til et nummer skal fejle, før en kontakt bliver tilføjet til kontoen blacklist. 

Fordele ved autoblacklist:

  • Du får ryddet løbende op i dine data – automatisk.
  • Du sparer omkostninger ved afsendelse af SMS, og bruger dermed ikke penge på at sende SMS-beskeder til kontakter, der ikke længere er aktive eller interesserede i dine beskeder.

Relaterede guides
    Et keyword er det ord, som du ønsker mobilbrugeren skal skrive til 1245 (DK).
      Standardtekster er rigtig brugbare hvis du ofte sender SMS-beskeder, hvor grundskabelonen er den samme.
        Vi går meget op i at sikre dig og din data. Derfor tilbyder vi nu en løsning med to-faktor-sikkerhed, så du kan skrue op for sikke...
          Brug links til afmelding i dine SMS-beskeder. Det er brugervenligt og gratis for dig og dine modtagere.
            Lær at bruge linktracking i dine SMS-beskeder, og få indsigt i værdifulde data samtidig med, at du øger dine modtageres engagement...
              Lær hvordan du opretter et subdomæne til linktracking og afmeldingslink i SMS – det er din genvej til høj brugervenlighed og værdi...

              Prøv inMobile gratis i 14 dage

              Du får gratis SMS-beskeder til at teste med og adgang til alle funktioner i inMobile.